Om 72 timer skal jeg gå den tunge gang ind til lægen. Orker det sku ikke, men det vil blive et større nederlagt at vente til at jeg kommer helt ned i rendestenen. Til den tid hvor bare tanken om at skulle rejse sig for at gå på toilet kræver kraftanstrengelse. Kan mærke at kroppen er begyndt at reagere og at jeg køre på stædighed. Glæder mig hele dagen til at komme i seng igen, for så er der ro på. Kan med lidt hjælp godt sove og sover rimelig. Håber ikke at lægen spøger ind til selvmordstanker igen. Har ikke nogen og kunne ikke drømme om at begå sådan en handling – er ikke færdig med at genere nogen endnu. Man kan vel godt gå fra snøvsen uden at ville dø af det !
Klarede mig ellers så godt og mente at nedtrapningen af medicinen var det rette at gøre, men det skulle jeg altså ikke selv bestemme. Tænk at sådan en skide pille, eller mangel på samme - kan sætte en skakmat. Hmm…

Har 30-35 timers arbejde som på en eller anden måde skal overstås i weekenden. Håber ikke på for mange flute eller andre skvalderkål !