...den er svær.

Spørgsmålet, som jeg svarede nej på, fra første dag - er jeg så nem at misforstå?

Sagde det til hende meget tydeligt, ingen børn med mig indenfor de næste 8 år.

Nu stiller hun ultimatum?

Børn nu eller jeg er smuttet.

Hvad siger man til det??

Har prøvet at forklare hende at det ikke er mit ønske lige pt. og at jeg priotere andre mål højere end det at få børn nu.

Tror vi er blevet enige om at stoppe, men er ikke sikker på om det blev resultatet af vores samtale, hvorfor skal sådan nogle ting også diskuteres om natten i sengen...

Føler at de sidste 2½ år af mit liv sammen med hende er spildt, det kunne have været lige meget alt sammen.

Vidste dog at det ville ske før eller siden, piger har jo det åhh så tikkende indre ur, som gerne lige vil slå et slag eller to i takt med et andet menneske de kan producere!

Øv øv..

Aldrig fedt at være i denne situation, hader det, især fordi jeg syntes det er svært at vide hvordan man skal reagere overfor hinanden - vi bor sammen og skulle til at flytte i hus, de planer kan jeg vist godt pakke sammen, men i det mindste er hun ærlig - det må jeg respektere, eller... sagde jo min mening til at starte med og det var hun helt indforstået med.

Satans hvor har jeg det skidt med det her, er jeg en egoistisk djævel der kun tænker på mig selv og bare vil skåne mig selv for at tage et ansvar?

Mener langt fra at jeg er moden til at tage mig af et lille barn, har set mine søskende få deres og ved at jeg ikke skal være ung forældre - lidt suger man da til sig.

Hvad så nu? Skal vi til at opdele boet, som om vi var gift??? Har lyst til at skrige og bare lukke mig inde i en celle og aldrig komme ud igen, et plus er dog at vi ikke er uvenner, kan man skilles uden at være det? Tror jeg aldrig jeg har gjort før, vil da tænke på hende og nok være jaloux hvis hun finder en anden... ARGHHH hader det, sidste gang gik jeg rundt med en klump i maven i ½ år, det sku da ik særligt fedt!!!!!!

Dejligt at få skrevet ud omkring alt sammen, selvom jeg vist ikke har ord for alle de tanker der flyver rundt inde i midt hoved, gid jeg stadig havde Vicky, som jeg kunne beklage mig til...