Det her er faktisk tragisk.
Har lige snakket med damen, og vi kan simpelthen ikke finde tid til at ses...øv..Må nøjes med at snakke sammen i telefon. Bedre end ingenting, I guess, men jeg vil bare så gerne se hende igen...
Har haft vildt travlt i den sidste uges tid og har helt glemt at skrive til hende, men på den anden side har hun heller ikke skrevet til mig...hmmmm. Men efter at ha' snakket med hende er jeg mere rolig. Hun har bare lige så travlt som mig. Sørgeligt.
Men jeg tænker lidt at det måske er sundt. Jeg mener, det er jo ikke fordi er bange for at se hinanden ligesom en netdate. Vi har set hinanden. Oplevet hinanden og ingen af os er tilsyneladende blevet skræmt væk fra hinanden. Der er basis for at lære hinanden at kende. Jeg tror det er godt. Har et eller andet sted en god fornemmelse af det hele. Hun er så dejlig at snakke med. Vil virkelig ønske at hun er den jeg skal bruge lang tid sammen med. Men vil stadig lige vente lidt før jeg sælger hele butikken. Man er blevet mere erfaren og vil gerne passe lidt på sine følelser denne her gang. Håber ikke det betyder at jeg tvivler. Det mener jeg ikke, men igen, gør jeg? Hmmm. Ved hun har haft andre dates før mig, men jeg føler alligevel at jeg er "gået videre" til finalen... ved ikke om jeg har ret...
Den usikkerhed går mig lidt på nerverne... Men jeg tager en dag af gangen, og så må vi se hvor højt vingerne bærer....

"Johnny var lige ved at bli'e sindsyg...
Men det havde han allerede glemt"

-Poul Krebs