Til november skal vi igen være tante og onkel. M fik det glædelige opkald her til aften. Der er lang tid til, og det er derfor stadig hemmeligt.
Jeg vil indrømme at jeg ikke forstår det valgte tidspunkt. Men ved også godt at man til tider ikke skal tænke for meget på sådan noget, da det kan tage en del af glæden ved det.

Men det er jo mindre end en uge siden M's mor ringede og sagde at de hjælper L og K økonomisk lige nu pga. deres situation (hvilken det så er, er jeg ikke sikker på), og at han selvfølgelig nok skal få det samme.
Så nu bliver de da helt sikkert mere afhøngige af dem. Men det kan selvfølgeligg være de har det helt fint med. Det forstår jeg ikke, men jeg skal jo heller ikke forstå alt.

Hvis lejligheden "kun" koster omrking 1 mio. vil vi gøre hvad vi kan for at få lov til at købe den. Desværre vil vi nok blive bedt om at få vores forældre til at stille sikkerhed. Hvilket jeg bestemt helst vil være fri for. Specielt M's forældre. Men heller ikke gerne mine egne, jeg synes det er meget at bede om.

Det går bare for langsomt med at finde ud af alt det her, desværre.

Det gik fint i praktik i dag. Men var helt smattet da jeg kom hjem. Og faldt desværre i søvn klokken 18 og vågnede klokken 20. Er først lige blevet frisk, og hvor smart er det?! Læseplanen blev ødelagt, og jeg er ikke længere forud, bare hvor jeg skal være, og det er selvfølgelig bedre end bagud, men stadig ikke godt.

Glæder mig til lørdag, og svendegilde.


-Berta