Han vidste, at jeg har kæreste. Alligevel prøvede han at kysse mig - han så forvirret til, da jeg undveg, spurgte; 'hvorfor?' Og jeg svarede, som han ved, at jeg har kæreste. Han var ligeglad. Prøvede igen. Så tog jeg hjem... tosset og ked af det. Det var der, jeg faldt... og brækkede håndleddet - og tog hjem til kæresten, der holdt om mig. Og jeg ved, at jeg intet galt har gjort - men er så angst indeni for at såre igen. Men det vigtigste er vel at være tro overfor de, der fortjener det - og glemme resten.