Hej dagbog, min krop gør ondt..den ene arm sover hver gang jeg har kørt bare det mindste på cykel, det er forplanted helt ned i hånden..mine ben gør ondt, de er trætte..så forfærdelig trætte. Livet kører, jeg bliver set som en hygge onkel, smilende og med lune..jeg bruger alt min energi på at opretholde en facade...jeg lever en dag af gangen, - for fanden jeg håber det snart er slut. Jeg har ikke noget imod mig selv, jeg gjorde hvad jeg kunne, - men alt var bare imod mig.

Det er længe forsent, point of no return...jeg ved at nogle ville blive kede af det, hvis jeg forsvandt..Men der skal mere til, - min mor sagde at det at være godt istand, gav følge sygdomme,..at jeg brændte mit lys i begge ender...jeg sagde, jamen hvad skal jeg leve længe for? jeg har intet...jeg har det også fint med mig selv, men det betyder jeg lever mit liv som jeg vil..ingen at tage hensyn til, - er det ikke sjovt dagbog, jeg kan ha en kanon dårlig dag og være dybt deprimeret..men jeg kan også have en god dag, og stadig være dybt deprimeret..for facade livet tæller ikke...kun bundlinien tæller når regnskabet gøres op for dagen...jeg er så træt..

en hygge onkel der altid smiler og har lune, men græder når andre ikke ser det..jeg ved hvad jeg har brug for..og ønsker mig..