- eller historien om, hvordan du ikke slipper mig...

Det er nogle underlige dage. Han sætter alle de her følelser i gang i mig. Det nærmest brænder i huden. Og jeg tror, at vi har bygget det alt for meget op, så det aldrig vil kunne passe til vores drømme. Alle de tanker, vi har. Alle de ord, han sætter musik til - om mig. Og jeg sidder her og er slet ikke, hvad han tror. Eller er jeg?

Ofte føles det som om, at jeg ikke kender mig selv nær så godt, som han gør.

Og meget af det er bare ord. Ord om alrig at slippe - om at savne - men bare ord. Og ordene er så nemme, fordi de er flygtige.

Men når jeg så ser et ansigt, der minder om hans. Så bliver det så virkeligt. Så savner jeg ham virkelig. Om en uge er det på afstand igen. Så gør det ikke ondt mere.