Jeg sidder her ved computeren i stiveste puds, for vi står med benet ud ad døren. Vi skal til efterkonfirmation hos Torben og Karen, der fik deres søn konfirmeret i maj. Vi gav ham et telegram med penge i - en såkaldt blomsterhilsen, hvilket betyder at der ingen forpligtelser er. Alligevel har forældrene haft lyst til at invitere os med til en let lille anretning her i dag klokken 13.00. Jeg skrev sang til konfirmanden for dem og jeg gjorde det som en vennetjeneste - det er nok også medvirkende til invitationen. Apropos´ sang - det minder mig om, at der kommer en mor på tirsdag formiddag, der har bestilt bryllupssang til sin søn og svigerdatter. Så kan jeg lige nå at få hentet lommepengene hjem til forestående træf næste weekend.

Jeg sidder her vel og godt tilpas. Nybadet, i behageligt og smart tøj, håret sat og en diskret make-up. Alt pynter på en tidsel, for i morges, da jeg stod op og kikkede mig selv i spejlet, var der ikke noget at råbe hurra for. Morgenhår, poser under øjnene og mundvigerne nedad. Det er godt nok dejligt, at der med små midler kan ske så meget - at tidslen forvandles til en rose, der kan holde ud at se sig selv i et spejl. Morgendamen var tappet for energi og satte sig bare ved computeren. Heldigvis kom der mere energi, da opvasken var til side og der var ryddet op i køkken og stue, tøjet strøget og en kærlig omgang af mig selv.

Nu mangler jeg blot at få tændt for ansigtets lys, men det kommer helt af sig selv, når først jeg er i selskab med prægtige mennesker, som jeg kender fra andre sammenhæng, men aldrig har været i by sammen med før.


Jeg smutter. Nu er Carlo klar og det er jeg jo også. Vi skal også lige nå at købe en buket blomster til mor Karen.

Hyggehejsa fra en veltilpas nellemor.