Har fået lidt ro indeni. Har godt nok sovet meget let de sidste to døgn. Jeg drømmer om ham. Drømmer, at jeg om natten vågner til hans varme krop. Men vågner i natten og er alene. Jeg græder ikke, men gemmer ansigtet i puden og overvejer, om jeg skal stå op. I stedet sover jeg uroligt videre til jeg igen vågner med en hul tro på, at pladsen ved siden af mig ikke er tom.

Jeg tænker stadig meget over, hvad jeg skal sige til ham. Eller skrive til ham.

Hvad du har ødelagt, kan kun du samle igen. Men pas på, for jeg skal samles af glasskår, for jeg splintrede, da du gik.