Jeg fryser, har bøvl med maven og er træt. Vil gemme mig under en stor dyne og håbe at alting ser lysere og klare ud når jeg igen titter frem.
Nej hvor er det forbandet hårdt. Faktisk i dobbelt betydning, da det er hårdt at skulle i retten i morgen med Michelle som sigtet, og så det at vi ikke taler sammen. Jeg har ikke styrken og overskuddet til at række hånden ud lige nu, og samtidig føler jeg også, at det er mig som må gøre det hver gang.
Jeg håber at retten ser på sagen med samme øjne som mig. Jeg mener at hun er skyldig – uskyldig !! Hun er selvfølgelig skyldig i hendes handling, og det skal hun også have en straf for. Men omstændighederne taget i betragtning, så skal straffen ikke være så hård. Jeg håber at hun kan ” nøjes ”med samfundstjeneste.
Jeg tror at jeg får en helvedes lang dag i morgen, men håber og beder til at sagen så er overstået
Skriv kommentar
Log på for at skrive en kommentar til denne dagbog. Har du ikke allerede en profil kan du oprette en helt gratis.