Forleden mødte jeg en bekendt her fra byen nede i Netto. Hun har lige fået barn nummer tre. Vi MÅTTE opdatere hinanden omkring diverse ændringer i tilværelsen - så vi kom hurtigt til at tilhøre den der irriterende katagori af mennesker, der står MIDT i Netto med deres indkøbsvogne og snakker og fylder uden tanke for, at andre skal kunne komme til at få fat i en pose gulerødder!! *SS*

Nå - men hyggeligt nok :-) Hen mod slutningen af vores snak konkluderede hun, at hun er lykkelig. Livet har formet sig, som hun gerne vil.

Resten af dagen spekulerede jeg på, om JEG er lykkelig. Hvad er lykke ? Hvornår er man lykkelig ? Når der ikke er alt for mange ting, man gerne vil have anderledes i sit liv ?

I så fald har jeg ikke opnået lykke-status endnu. Synes at ALT for meget trænger til at blive ændret. *Suuuk* Det virker næsten uoverskueligt nogle gange. Og så alligevel - når jeg kigger rundt i verden på al den nød og elendighed der findes, tja.... så BURDE jeg da være lykkelig ?!??!