Det gør ondt indeni.

En hel aften, hvor jeg bare stirrer. Tanker, der hele tiden ændrer sig. Har lyst til at fortælle ham, hvor ondt det kommer til at gøre, men jeg vælger bare at holde mig på samme afstand som før med en ironisk kommentar, der kan misforstås. Sådan som det skal være mellem om.

Ligger der og stirrer ud i mørket, vender mig, vender mig igen. Må indse, at jeg er ved at føle noget. Må indse, at det ikke er okay. Må indse, at der kun er én vej frem nu - og det er tilbagetrækning med alt, hvad jeg har.

Og det gør ondt indeni. Som det altid gør, når jeg begynder at føle noget.