Sidder i en lufthavn i Oslo og slår tiden ihjel inden jeg boarder det næste fly..

Jeg sidder og smiler..

Ham der faren har underholdt mig på hele turen..

Han skriver om morgenen, i løbet af dagen, om aftenen - og lige nu, imens jeg venter på flyet..

Vi har snakket om alting og ingenting og jeg kan mærke at hans tilstedeværelse - der ikke lige pludselig bare forsvinder - hjælper mig til at slappe af..

Han skriger langt væk af at være "provider".. Han er "grounded" pga sine børn, og han vil tosomhed og oplevelser, hvad end det så er spatur, ferie, sofahygge eller sågar opvasken efter fælles madlavning..

Han skjuler ingenting, ikke endnu i hvert fald.. Han er selvstændig, så han forstår mit arbejde, mængden af det og passionen der ligger gemt der.. Nogle gange gider man ikke, andre gange gør man og uanset ville man ikke bytte for noget.. Det er fedt.. Jeg skal ikke forklare, han hepper på afstand, når jeg brokker mig over hvor sent jeg går i seng og hvor tidligt jeg står op..

Vi griner sammen om det der med at arbejde om aftenen, fordi det er rart med stilhed og koncentration til arbejdet.. Man kan sagtens arbejde i sofaen og nyde det samtidig.

Det er et rigtig godt udgangspunkt.. Det er stille og roligt og jeg fornemmer ikke noget pres. Han "er" der bare.. Det er helt vildt rart..

Jeg slapper af, og ånder.. Jeg VIDSTE simpelthen at det var muligt at opnå den følelse - og selvom jeg ikke har mødt manden endnu, jamen så giver det mig stadig en form for håb i forhold til at komme videre herfra..

Ups!

Og nu er jeg vist ved at misse et fly, roger over!