Flere swipes på Tinder, nogle til højre og nogle til venstre. Ind fra højre kom så en fyr fra Horsens.
Det starter godt.
Han kommunikerer godt.
Han spørger ind.
Han gav mig sit nummer, uden at jeg behøvede at spørge.
Han er fri af tidligere forhold.
Han har to børn, som han desværre ikke ser, fordi eksen kender medarbejderne på kommunen lidt for godt (åbenbart).
Han er ingeniør.
Han er handy.
Han har eget hus, egen bil, fast indkomst.

Vi har snakket sammen i timevis allerede og han spørger og spørger og spørger.

Han vil gerne vide hvordan min drømmehverdag ser ud.
I min drømmehverdag er der hest, hund, frisk luft, meningsfuldt arbejde og en ok økonomi og en mand der kan rumme mig, som den jeg nu er.

Jeg har forklaret at mine heste delvis er en investering og delvis mine guldklumper. Jeg har forklaret at jeg har hund og elsker at være ude men holder lige så meget af at være hjemme.

Han har spurgt så meget ind, så han allerede nu har lagt op til at hestene kan sælges. Han sagde det i sjov, men han nævnte noget om at komme rottegift i leverpostejen, for at slippe hurtigere af med hunden.

Det var ment som en joke.

Jeg kan slet ikke se igennem det.

Et forhold bygger på tillid og at han overhovedet kan tænke tanken. Det forstår jeg ikke. Det er min hund. Min HUND. Hvis han kun vil MIG og ikke den pakke der følger med, jamen så får han bare ikke mig, overhovedet ikke.

Vi har aftalt at mødes på lørdag.
Jeg SKAL have ytret, inden.