...det der med at falde for nogen, og føle det er lidt gengældt skal føles?

Er det ikke noget med tanker, sommerfugle i maven, smil og lidt tøsefniseri?

Jeg kan næsten ikke huske det. Jeg var på tur med en super flink fyr i går. Godt uddannet. Godt styr på tingene - umiddelbart i hvert fald.
Ryger om sommeren, lidt for tyk, men har nemt ved at snakke, pænt ansigt. Godt tøjstil.

En masse umiddelbare plus'er. Skide god på skrift.

Men.

Ingenting. Jeg gik en tur, jeg snakkede, fortalte og følte absolut ingenting.
Han presser mega meget på. Vil ses allerede igen på søndag, hvis han altså ikke lige har tømmermænd. Og hvis ikke på søndag, så på onsdag. Han vil gerne vide hvad jeg er til seksuelt. Han er meget bekymret for at vi ikke klinger seksuelt. Hvad pokker han mener med det, frygter jeg en lille bitte smule, for hvad siger det i virkeligheden ikke om hans kinks?

Jeg har en date på lørdag. En fys. Jeg har overhovedet ingen skrupler over at tage afsted - jeg reagerer slet ikke på samme måde, som jeg gjorde med Jude, hvor den der dating-side blev u-interessant lige så snart jeg havde mødt ham. Jeg har fint holdt mine dating profiler ved lige, svaret på henvendelser osv.

Hmm.. Måske er jeg bare nede, fordi det er den tid på måneden.. Jeg burde kunne give ham en reel chance.. Det burde jeg altså.. Men.. Jeg vil ikke starte noget nyt med at skulle ofre mig allerede fra start af.. Det er bare ikke fedt altså..

Vi ser hvad der sker..