Der er noget, jeg ikke forstår!
Hvis jeg går til lægen med en simpel hovedpine, så skal jeg være meget smidig for ikke at forlade klinikken med minimum 1 informationsfolder.
Men hvis man bliver diagnosticeret med adhd, så bliver man uden yderligere sendt hjem med et par recepter og besked om at prøve sig frem...

Det er 3 uger siden jeg blev diagnosticeret med adhd.
Oplevelsen var ikke dårlig overhovedet. Jeg fik en henvisning til en psykiater, som jeg havde fået anbefalet og han levede op til sit gode ry.
Jeg havde på forhånd observeret og registreret mine symptomer og besvaret det gængse DIVA spørgeskema, så en samtale på ca. 40 minutter var nok til at jeg forlod klinikken en neurobiologisk diagnose og tre recepter rigere, end da jeg kom.
Da jeg (heldigvis) er et (forholdsvist) velfungerende menneske med uddannelse i informationssøgning, så falder det mig ikke svært at opsøge viden om min nye livspartner adhd. Jeg har fundet de mest troværdige danske og udenlandske hjemmesider (især holder jeg meget af you-tuperen "How to adhd"), og jeg har også fundet et par danske forskere, som forsker i bla. genetikken bag adhd. Og så har jeg meldt mig ind i et facebook-forum for sen-diagnosticerede voksne med adhd. Så jeg skal nok klare mig.

Men hvad med dem som ikke har det store overskud? Ingen informationsfolder. Intet tilbud om kortlægning af adfærd og adfærdskorrigerende terapi. Ingen henvisning til god litteratur, en patientforening eller en samtalegruppe. Og medicinen, den skal man selv prøve sig frem med, indtil man finder den optimale dosis.

Fair nok skal det da tilføjes, at jeg efter 6 uger skal komme til en medicinsamtale og få checket mit blodtryk. Men ellers er man åbenbart pretty much on your own.