4 måneder, 8 dage siden
 | Olifant
Hvor blå er din skygge?Hej Thomas
En, synes jeg, rigtig fin fortælling, med en overraskende slutning, som jeg langt hen ad vejen rigtig godt kan lide.
Jeg synes du har en god rytme og et fint tempo og progression i historien. Men det var for mig alligevel lige ved at virke forkert at barnet Sam kan foretage de iagttagelser han gør, indtil det blev forklaret med hans "bevidsthedsmæssige evolution" - forklaringen skal nok ikke komme senere.
En ting savner jeg, nemlig et par hints i forhold til Sara - det bliver alligevel for abrupt den måde hun pludselig kommer ind og overtager slutningen på, uden rigtig at have spillet en rolle tidligere i historien.
Bedste hilsner 4 måneder, 8 dage siden |
1 år, 2 måneder siden
 | Pia Hansen
Hvor blå er din skygge?Hej Thomas.
Du har valgt et spændende og omdiskuteret emne som tema. Nå ja, det ved du jo nok godt, men bl.a af den grund har jeg med stor interesse læst din novelle.
Jeg synes, du kommer godt fra start. Du får omtalt skygger og antydet, at Sam er både nysgerrig og begavet. Du får også fortalt at han er bange for at flyve - og det er der jo så en forklaring på.
Faderen er klog. men måske mest hvad angår udenadslære og efteraben? og moderen står så i hans skygge. Findes så undertrykte kvinder endnu? Tjah, det gør de vel og det er da også træls med ævl og kævl.
Sproget er fint, men ind i mellem virker historien lidt "vævende" synes jeg og har svært ved at forklare det nærmere. Måske er det fordi Sam filosoferer meget.
Den bedste personkarakteristik er af faderen. Måske fordi det er ham Sam har fokus på?
Lillesøster Sarah virker nærmest som en biperson frem til den overraskende slutning. Det er fint med overraskende slutninger, men den her mener jeg er FOR overraskende. da du så vidt jeg kan se, overhovedet ikke lægger op til den.
Jeg foreslår at du enten dropper slutningen eller indskriver nogle små spor.
Men alt i alt: Godt arbejde.
Vh. Pia H 1 år, 2 måneder siden |