Hej Mette
Wauw får tydeligt formidlet mareridtet,
rammer mig som læser, især sidste vers er markant, slutter og viser hvor voldsom "en rejse" det har været.
Det er et stærkt digt
Tak for ordene fra Ulla

Så stemningsfuldt og lidt skrammende, du har ordene i din magt. Dejligt, jeg er begyndt at læse dine ord igen. Jeg glæder mig til at læse mere.

Hej Mette,
Sikke et smukt og poetisk digt. Jeg læser forår, som vækker melodier som man glemmer i vinterens skygge og kulde. Ordene smelter rigtig godt sammen. Dejligt og inspirerende digt.
Tak for at dele.
Du ønskes en dejlig weekend.

Vh.
Hawraa

Hej, Mette,det glæder mig at læse din tekst og meninger om den,forår inspireret og vækker i vores sjel alle melodier som vi har glemt i vinterens skygge og kulden,nu er som i din tekst alting er betydningsfuldt og tæt på hinanden.Hjertelig hilsen fra mig

Hej Mette
Et meget smukt digt, jeg kan rigtig godt lide blandingen af det meget poetiske, og så: for hun må hjælpe mig igen
for vi laver jord
og vi skal snart så gulerødder".
Wauw det fungerer/balancerer.
Tak for ordene fra Ulla

Hej Mette.

Det er et sørgeligt men dejligt digt. Man lærer mange ting fra livet, og sikke en tanke; at kunne give al læring til ens unge jeg. Omvendt. Ville glæden så være der? Er det ikke hvad livet egentlig handler om? At blive klogere og lære af sine fejl?

"Jeg vil lære hende
at lægge en dæmper på glæden,
mens vi har den,
så hun aldrig går derop i lykkens fantasier,
at fordele sig selv i tide
som saltet i et hav,
og blomsten i sin cyklus
der aldrig tager fejl."

Essensen og måden du udtrykker dig på i dette vers er fabelagtigt. Det er kernen i digtet, og dit billedsprog er meget ægte og hjertefølt. Det er en stor fornøjelse at læse, og faktisk også noget af det bedste, som jeg har læst herinde længe.

Tak for læsningen

Så lidt og var fornøjelse at læse det.
Og glente lidt din smukke start med regn dråberne på ruden og hvad de ville fortælle dig og hvis de kunne lytte til dig. Smukt Mette

Hej Mette
Det er smukt skrevet og meget enig med både Tommy og Ulla .
Men ser en anden ting ud over det og det er du beskriver hvordan søer kende historien og har oplevet den, som vi ikke har . Kunne være sjovt hvis man kunne læse hvad både bjerge og søer har oplevet af historie .
Og hver del af dit digt beskriver følelser og Ulla har ret i at sidste del giver håb med det grønne og foråret.
Den med stien ned fra bjergene kan jo også opfattes , som at falde ned finde ro og fast jordforbindelse igen .

Smukt, dejligt positivt digt. :)

Hej Mette
Forårsregnen jeg elsker du levendegør dråberne, og jeg elsker det håb du planter til sidst. Sidste vers er klart det bedste synes jeg. Tak for ordene fra Ulla

Hej Mette.

Det er spændende og beskrivende, og overførelsen af jeg'et til dråberne er godt beskrevet. Hvad nu hvis?

Man fornemmer spændingen da der bliver drømt om både og bjerge, og det giver også digtet lidt dualisme i form af glæde/drømme og afmagt og søgen.

Vh. Tommy

Tak for et meget smukt og følsomt digt. Mange føler en tristhed i vinterens mørke, som du så fint beskriver - og længslen efter at få glæden og lyset tilbage. I andet vers giver du udtryk for, at du har en ballast med dig: "Den dybeste lykke er altid i live / den er altid bunden i mit hjerte / den holder alt i balance." En ballast, som sørger for, at du ikke helt mister fodfæste, som et skib, der driver hid og did, hvis den har mistet sin ballast. En ballast, der meget gerne skulle give dig mod til at stå ved dig selv og ikke være afhængig af, hvad alle andre mener.

Og foråret og alt det lyse er ved at vende tilbage. Tak for et fint digt!

Hej Mette :)
Virkeligt et digt der får det til at suge i mellemgulvet.

D