Jeg morede mig under læsningen. Selvom digtets emne jo ikke nødvendigvis som sådan er sjovt. Der er jo også noget ærgerligt over de typer som bliver beskrevet i digtet "deres ensomhed/de kigger overrasket eller/Opgivende ind i kameraet". Digtet giver mig et indblik i en verden, jeg ellers ikke kender, nemlig dating for seniorer.
Jeg synes godt, du kunne udfolde kampsports-sammenligningen i et andet digt. "Dating er en af de hårdeste sportsgrene/Jeg går selv til den:/Dating for seniorer" - kunne sagtens være starten på et andet digt også, hvor sportsgrensmetaforen går igen. Synes, den har et stort potentiale, fordi det er en sjov idé!

Hej Jytte :)
Man kan ikke begrave Håbet uden at begrave sig selv.
For uden håb er livet kun overlevelse.
Lidt tanker som dit digt satte i gang.

D

Hej Jytte,

Virkelig flot digt om ord og om at forstå hinanden gennem ord. Du leger meget fint med ordene i digtet. Orblind er skrevet med vilje sådan for at give en bedre forståelse af hvad du mener i digtet.

Dejligt at du aldrig giver op. Hvis vi opgiver er der ingen plads til kommunikation.
Tak for at dele.

Vh.
Hawraa

Jeg ved godt jeg bare burde skrive at du skriver godt. Men jeg synes psykologisk det er interessant at læse digtet som et udtryk for noget meget feminint, der desværre i let ældre tider blev beskrevet ret intenst i en bog der hedder, Kvinder Der Løber Med Ulve. At ville forsøge at forstå og forstå er nogle gange en yndlingsleg kvinder laver med en mand der reelt er en mur og foretrækker at være det. Det var måske mine private strøtanker, og jeg vil tilføje du skriver spændende. VH Niels Snowfrog

Virkelig flot digt om ord - om at forstå hinanden gennem ord. Du leger dig igennem digtet - bruger ordene på en spøjs måde. 'Mundtøj, mundklæder - klæder skaber folk. Nøgen, mundlam, orblind, tavs - ord skaber dig.' Jeg er sikker på, at du har stavet orblind forkert, for at understrege netop ordblindheden. Og at man nærmest er nøgen, hvis man er mundlam. 'Ord skaber dig / Med farverige klæder'.

Jeg kunne blive ved med at smage på alle dine ord :-). Ord styrer verden - det gør de! Og hvor ville verden være en bedre sted, hvis alle kunne tage dine sidste rod i digtet til sig: 'Jeg opgiver aldrig / at forstå / dig'.

Hej Jytte :)

Flot digt især klimakset med aldrig at opgive at søge sin forståelse af det menneske som man elsker.
At håbet næres ved at man lærer hinandens tolkninger af hinandens ord. Og det at handle på sine ord.
Tak for et smukt digt om kommunikation.
Tak for at dele.

D

Det er et smukt digt. Gensidig forståelse er SÅ vigtig. Man kan godt elske et menneske uden at forstå eller blive forstået. Men det er ensomt.
Respekt for at du aldrig opgiver at forstå den du gerne vil forstå. Selv er jeg kommet til kort.

et smukt digt.
vi har krig i fjerne lande, vi har had i region.
vi har nato, men hvad hjælper det når putin mener at han er konge.
vi krig og uro i usa.
danmark lille danmark tro de kan rede verden.
og det føles som om, This is it The end!!

den kærlighed, er gåde på godt og ondt.
vi mennesker har så et behov for at høre til.
et flot digt.

Hej Jytte :)
Jeg læser dit digt som et opgør med materialismen og om at genfinde sig selv?
Det er nok det længste digt på Fyldepennen nogensinde.

Tak for at dele.

D

Det var et langt digt at komme igennem,.og jeg var meget spændt på afslutningen undervejs. Jeg tolker det som om, du har vendt dig væk fra tings betydning og fra at købe ting, fordi du oplever så meget mellem mennesker der siger så meget mere, også om kultur (med og uden ord, i den menneskelige verden der er direkte). Håber jeg har forstået det rigtigt. - Ellers godt fortalt hele digtet igennem.

NEJ HVOR SKRIVER DU GODT!
Kære Jytte, jeg måtte lige ind på din profil og kigge, om du mon var udgivet, for jeg kunne virkelig bare blive ved og ved med at læse. Er vild med din stil og fremdriften. Bliv endelig bare ved!
Dbh Lea

Hej Jytte,

En fin tekst der fortæller om at befri sig fra sine trygge rammer og kaste sig ud i den reelle verden. Man får en fin og lang beskrivelse af turen og de mennesker personen møder undervejs som gør teksten levende. Man læser følelsen af spænding gennem teksten men også en form for ligegyldighed til sidst. Det går ligesom op for personen at turen var ikke noget særligt alligevel.

Tak for at dele.
Vh.
Hawraa