Blå himmel over mig
hvide skyer driver,
føles som jeg falder,
hendes bløde vægt på min hofte
holder fast
Under os græsset
den bløde muld,
duften klinger i min næse,
insekternes summen
indsnuses af mine ører
hendes bagdel er som en hvælving
over mit liv.
Som skyerne driver hendes ansigt over mig
håret stråler ned
hendes smil trækker op,
hendes fnisen synger kanon med
fuglenes sang
Hendes fingerspidser kærtegner
mine sider,
de indtaster kærlighedsbreve på
min mave.
Som champagne syder det
gennem min krop
bobler over med latter
Kontrollen
er væk,
faldet
er frit,
jeg hopper,
sparker som
Edna i udbrud
Og da hun lægger sig
ned i min arm
bliver jeg rolig
afslappet, varm.