Så lang tid siden er det jeg har lagt i min seng ved min mand. Jeg deserterede kort tid efter Michelle døde. Havde svært ved at finde ro og kunne ikke rumme tankerne og følelserne. Lagde mig ind i stuen foran fjernsynet på en foldemadras, og der har jeg lagt siden. Døjer ofte med søvnen, og sover meget urolig. Har sat elastikker på hjørne af dynen, da jeg ved min lagen gymnastik ofte får filteret dynen rundt i betrækket. Claus ser mig selvfølgelig helst inde i sengen, men har accepteret det. Emma er solidarisk. Hun starter med at lægge inde ved mig, og omkring kl. 02.00 smutter hun ind til Claus.
I lørdags var det årsdag for Michelles bortgang. Hun er i mine tanker hver evige eneste dag, men denne dag giver mig en knude i maven og trykken for brystet. På et tidspunkt talte jeg med en der udøvede clairvoyance og afdøde kontakt. Hun sagde bla. at, Michelle sagde at hun ventede på mig, men jeg skulle ikke skynde mig. Den tanke kan jeg godt lide. Jeg har nogle gange følt berøring på kind og hånd om aften, og dertil sagde hun at de var Michelle der viste sig. Jeg kan favne tanken derom, når jeg ikke kan hende.