Jeg har fødselsdag i morgen. Mit dagbogsindlæg samme dag sidste år hed 'Noir'. Og jeg var i sandhed helt sort. Jeg skrev blandt andet dette: "En indre noir version af Fightclub udspiller sig endnu engang. Sengen er bokseringen. Fjedrerne understøtter modløshedens wrestling. Kampens udfald er teatralsk og forudbestemt. Kareens mørke øjne stirrer anklagende ned fra tribunen på den lille lagenhvide ring. Den dårlige selvtillid har vredet min arm rundt og givet mig et hårdt knæ i ryggen. Udmattet og tørstig, men ikke en dråbe søvn tilfalder mig. Sådan ligger jeg locked down indtil et dybsort blackout endelig giver mig fred".

Jeg havde fremlejet en lille støvet lejlighed på Islands Brygge. Jeg sad som en gæst i sofaen. Jeg lå som et lig i sengen. Jeg kan huske stilheden og støvet og et visnende Amager Fælled med en bakketop, hvor jeg stod og kiggede på et København forsvundet ind i en hvidlig dis Six Feet Under. Jeg følte mig fuldstændig indhyllet i kolde klamme lagner.
Nu. Jeg ligger i min egen bløde seng. Min globus lyser på hylden. Der er gået hul i Indien og en lyskegle rækker ud efter mig. I stuen hænger mine store billeder, under dem er mine bøger stablet tæt i en hundrede år gammel skoreol. I lørdags fejrede jeg fødselsdag. Alle kom, på nær Luna, som var i Jylland. Jeg lavede kammuslinger til forret, risotto med kantareller og timianbagt torsk til hovedret og pæretærte med vaniljeis til dessert. Det hele blev vellykket. Der var vin ad libitum og Galliano hotshots. (Den bedste shot i verden). Jeg havde min smukke nye kjole på og blev sovset ind i komplimenter. Min tavle i køkkenet blev overtegnet med tissemænd - så gamle er vi heller ikk. Twin Tower 1 + spejlblank studiekammerat + A kom senere. (A har slået op med kæresten). Ham var jeg også sammen med da jeg for to år siden holdt en vild fødselsdagsfest, så lidt af en tradition vi har gang i. Vi endte på en bar nede af gaden. A og jeg flirtede uhæmmet men Twin Tower vogtede over hver eneste lille bevægelse, barnligt insisterende på at stå klods op af mig hele tiden. Social retardo. Til sidst skred vi. A troede han kunne sove hos mig. Men jeg havde jo Preggo til at overnatte. Jeg kom til at spørge ind til hvad han egentlig havde gang i. Om ex'en var en ex. Og lige pludselig dampede han over i en taxi. Well. Douche.

Arbejde er dejligt. Men der er magtkamp i ledelsen. Pattebarn 1 og Pattebarn 2 bekæmper hinanden. Pattebarn 1 bruger projektansatte Enfant Terrible som manipulativt våben. Jeg synes ellers først at Enfant Terrible var lidt cute. Men Enfant Terrible viser sig at have megalomani.

Det er stadig lidt ensomt. Men her på min 33. fødselsdag er der dog til forskel fra sidste år en del ting at fejre. Bladene er gyldne, disen er lettet og lagnerne er lune. Tillykke til mig.